|
PTU-NYT 6/2005 Et godt sexliv Mange rygmarvsskadede kvinder har et godt sexliv på trods af lammelser og tab af følesansen. Det viser undersøgelse fra Göteborg Universitet Når man rammes af en rygmarvsskade, ændrer livet sig på alle områder. Også når det gælder sexlivet. For ud over lammelserne og tabet af følesansen, mister man også kontrollen over blære og tarm. Men kan man stadig have et godt sexliv? Kan man stadig føle sig attraktiv som kvinde? Kan man stadig have lyst til sex? Og hvordan bærer man sig ad med at få sexlivet til at fungere under de helt nye betingelser? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som to forskere fra Göteborg Universitet har forsøgt at finde svar på. Lægerne Agneta Siösteen og Margareta Kreuter har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 500 rygmarvsskadede kvinder fra Danmark, Finland, Norge, Island og Sverige. Og resultatet er på mange måder overraskende. En stor del af deltagerne i undersøgelsen er nemlig ganske godt tilfredse med deres nye sexliv. På trods af, at de generelt ikke har fået hverken information eller rådgivning om, hvordan de skulle tackle den nye situation. Mere viden - Formålet med vores undersøgelse er at få mere viden om rygmarvsskadede kvinders særlige problemer og muligheder. Det ved vi nemlig ikke ret meget om. Måske fordi der er betydelig flere mænd end kvinder, der rammes af rygmarvsskader, siger Margareta Kreuter, som samtidig peger på vigtigheden af, at rygmarvsskadede kvinder får ordentlig information og rådgivning om deres sex- og samliv. I alt 532 kvinder i alderen fra 18 år og til 70 år har svaret på spørgsmålene. Gennemsnitsalderen er 45 år og de har levet med deres rygmarvsskade mellem et og 54 år. Et flertal på 70 procent af deltagerne bruger kørestol. De rygmarvsskadede kvinders svar er blevet sammenlignet med de svar, som mere end 500 kvinder uden rygmarvsskader har givet på samme spørgsmål. Skilsmisser To tredjedele af kvinderne var gifte eller samlevende på det tidspunkt, hvor de blev ramt af en rygmarvsskade. Godt halvdelen af forholdene er siden gået i stykker. 39 procent af kvinderne fortæller, at deres handicap var årsag til bruddet. Da undersøgelsen blev foretaget, levede halvdelen af de rygmarvsskadede kvinder i et parforhold. Det samme gjorde to tredjedele af kvinderne uden rygmarvsskader. Blandt de rygmarvsskadede har 82 procent haft seksuelle erfaringer efter skaden. Så godt som alle af de øvrige kvinder har seksuel erfaring. Faste forhold Kun godt halvdelen af de rygmarvsskadede kvinder, der i dag lever alene, fortæller, at de hellere ville leve i et fast forhold. Blandt de øvrige kvinder, der lever alene, er det to tredjedele, der hellere vil leve i et parforhold. - Når man spørger dem om, hvorfor de så ikke finder en partner, er der store forskelle på svarene fra de rygmarvsskadede og andre, fortæller Margareta Kreuter. Ifølge de rygmarvsskadede er dårligt selvværd hovedårsagen til, at de ikke har fundet en partner. En anden grund er, at det er svært at finde en partner. Desuden fortæller en del, at de er skrækslagne ved tanken om ukontrollable udslip fra tarm eller blære. Andre siger, at årsagen er, at deres lyst til sex er faldet. For kvinderne uden rygmarvsskader er den vigtigste begrundelse, at det er svært at få nye kontakter. Andre siger, at årsagen er dårligt selvværd eller mangel på tid. Mange er tilfredse Halvdelen af de rygmarvsskadede kvinder, der lever i et parforhold er tilfredse med deres sexliv som helhed, og 70 procent af dem dyrker sex regelmæssigt. I gruppen af kvinder uden rygmarvsskader, er to tredjedele tilfredse og 82 procent dyrker sex regelmæssigt. Næsten halvdelen af kvinderne med rygmarvsskade kan få orgasme, men det tager som regel længere tid end før, og orgasmen opleves ofte anderledes. Blandt de øvrige kvinder får 84 procent som regel orgasme, når de dyrker sex. Et flertal på 86 procent har ingen eller nedsat følesans i underlivet. Alligevel siger næsten halvdelen af kvinderne, at det er vigtigt at blive berørt også på de dele af kroppen, hvor de ingen følesans har. Brug fantasien For at kompensere for den manglende følesans, er der mange af kvinderne, der bruger seksuelle fantasier og tænker på, hvordan sex var før skaden skete. 5:Samtidig spiller sanseindtryk og andre erogene zoner en større rolle. Det samme gør massage, kraftigere og længere stimulering og langsommere samlejebevægelser. På spørgsmålet om, hvad det bedste partneren kan gøre for kvinderne er, svarer de blandt andet, at det er vigtigt at give sig god tid, at gå langsomt frem samt at vise ømhed, forståelse, kærlighed og humor. Desuden har kys, kæl og ømme ord en større betydning end tidligere. Dårlig rådgivning Mere end 60 procent af kvinderne fortæller, at de ikke har fået nogen form for information om sex, mens de var indlagt. - Samtidig viser undersøgelsen, at kvinder har behov for individuel og målrettet rådgivning, siger Margareta Kreuter og understreger, at informationerne dog ikke må komme for tidligt efter skaden. For på det tidspunkt har kvinderne nok af andre ting at tænke på. - Men kvinderne vil gerne have at vide, hvor de kan henvende sig med spørgsmål om sex og samliv. De opfordrer samtidig sundhedspersonalet til at tale om sex på en naturlig måde, at turde at spørge og tage sig tid til at lytte, fortæller hun. Kvinderne mener også, at der skal være bøger og film om emnet til rådighed på sygehusene. Når følesansen forsvinder Hvad kan man gøre for at kompensere for sin manglende eller nedsatte følesans? Kvinderne i undersøgelsen giver følgende gode råd: · Brug seksuelle fantasier. · Tænk på sex, som det var før handicappet. · Langsommere samlejebevægelser. · Massage - blandt andet af skambenet. · Kraftigere stimulering over længere tid. · Tag partnerens hånd og følg med i, hvad han gør. · Brug synssansen. · Find nye, uopdagede erogene zoner. Gode råd til dig Kvinderne i undersøgelsen har følgende gode råd til kvinder, der for nylig har fået en rygmarvsskade: · Du skal turde prøve. · Du skal turde snakke. · Du skal værdsætte dig selv – du er god nok. · Udforsk dig selv – lær din nye krop at kende. · Slap af. · Giv ikke op. · Bekræft din seksualitet. · Brug fantasien. Gode råd til din partner Ifølge kvinderne i undersøgelsen kan din partner hjælpe dig med at genfinde seksualiteten. De bedste råd til din partner er: · Giv dig god tid og gå forsigtigt frem. · Brug et langt forspil med kys, kæl og massage. · Vis ømhed, forståelse, kærlighed og humor. · Vær romantisk, så hun kommer i den rette stemning. · Lad hende slappe af og bare tage imod. · Vis hende, at du tænder på hende. · Vær ærlig og lad være med at forstille dig. Tips til sexlivet Kvinderne i undersøgelsen har følgende tips til, hvordan sexlivet kan komme til at blomstre igen på trods af rygmarvsskaden: · I skal turde udforske og lege. Prøv jer frem. · Brug gerne hjælpemidler. · Brug puder til at finde de rigtige stillinger. · Eksperimenter med stillingerne · Brug oliemassage. · Brug fantasien. · Slap af og slip jer løs. · Vær åbne og ærlige. Hvad siger kvinderne? Om det at finde en partner · 4:Det er i alt fald spændende. For nogle spiller det ingen rolle, at man er lammet. · Det tog mange år før jeg turde lade en mand komme i nærheden af mig. Men så dukkede den rette person op. · Min selvtillid er i bund. Jeg har svært ved at finde en partner – og jeg tør heller ikke prøve. Om sex · 4:Sex er noget fint mellem mennesker, der er tiltrukket af hinanden. Og så kan det bruges til at nyde sig selv, at kunne lide sig selv og lære at forstå sig selv. · Sex fungerer som fugemasse i et forhold. · Sex er ikke så vigtigt for mig. Et godt og ærligt venskab er mere vigtigt. Om tabet af følesansen · 4:Jeg føler mig som et dødt menneske. Jeg kan intet mærke fra hoften og ned – heller ikke i underlivet. · Følesansen i underlivet er formindsket, men jeg kan alligevel godt mærke min partner. Jeg elsker sex og mit handicap er ingen hindring. · Vi er blevet mere åbne, mere ærlige, anvender fantasien mere, taler mere, fokuserer mere på at se, lytte og dufte. · Underlivet og samlejet betyder ikke så meget mere. Berøring af brysterne, begæret og stemningen betyder mere. Trygheden i forholdet er blevet det centrale. | ||